Restaurant Frida's
Restaurant Frida's, Gammel Kongevej 5, 1610 København V, www.spishosfridas.dk
Restaurant Fridas | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|
Besøgs dato | Onsdag d. 5. maj 2010 | |
Vurdering | Karakter 4,2 (1 dårligst - 5 bedst) | |
Adresse |
Restaurant Frida's Bordreservation: ring på tlf. 33 31 65 10 |
|
Hjemmeside | www.spishosfridas.dk | |
Stegt flæsk serveres |
HVER ONSDAG PRIS 128,- KR. |
|
Vært |
Jens |
Endelig skete det igen. Efter 12 besøg og 3,5 år lykkedes det igen at finde et uovertruffent godt SF sted. Der er kun store roser til Frida's for den dejlige Stegte Flæske vi fik denne aften. Pris, kvalitet m.m. gør at man meget gerne kommer igen.
SF Red.
Karakterer og kommentarer.
FLÆSK 4,7
- Sprøds svær, ikke for meget fedt. Flæsket var stegt i ovnen.
- Flæsket var meget sprødt og lækkert og tæt på det bedste flæsk jeg har smagt på snart et utal af SF besøg.
- Dette er stegt flæsk på referenceniveau. Konsistens, smag, sprødhed sætter standarden for hvad man kan måle andre spisesteder efter.
- Flæsket var absolut i top, både sprødt og smagfuldt.
- Flæsket var simpelthen "som hvor Mor lavede det" alle stykker var sprøde og knasende.
KARTOFLER 4,5
- Dejlige kartofler som virkede selvpillede og absolut ikke fra glas som man tit oplever.
- Håndpillede friske kartofler med god smag
- God smag, konsistens og størrelse.
- Kartofler var hånd pillede kartoftler med mærker efter knive og det hele, meget lækkert.
- Håndpillede kartofler, med et godt bid. Kartoflerne var velsmagende.
SOVS 4,2
- God konsistens med en passende mængde frisk persille.
- Persille sovsen var egentlig god, men levede ikke op til resten af måltidet, da jeg fandt at den manglede salt, der kunne også godt have været lidt mere frisk persille i.
- Dejlig sovs med frisk persille, sovsen havde en frisk smag, med en anelse syrlighed.
- Sovsen var som min mor ville have lavet den og det er ikke engang løgn. Den bragte minderne frem.
BETJENING 3,5
- Nærværende, hurtig og glad betjening.
- Pæn og høflig betjening, selv om de glemte en Cola.
- En enkelt sodavand blev glemt, tilgengæld var fleksibiliteten stor ved betaling af regningen.
- God og hurtig service, personalet var venlige og opmærksomme.
ATMOSFÆRE 3,0
- Hyggelig og rare lokaler.
- Her er nok det eneste punkt hvor, man kunne savne lidt. Stedet virker lidt gammelt og slidt, men der er pænt og rent og omvendt emmer det lidt af gammel kro atmosfære :O)
- Lidt for "gammeldags" efter min smag. Bryder mig heller ikke om at sidde på en bænk og spise.
- Stedet er hyggeligt, men har måske lidt for meget bodega-præg
KONKLUSION 4,2
- Helt igennem en god aften. Stort komplimant til valget af restauranten.
- Det var helt igennem ind af de allerbedste SF oplevelser jeg har haft meget længe og det er helt sikkert et sted jeg vil anbefalde og selv gerne kommer tilbage til også gerne for at smage andre retter.
- Et kulinarisk mesterværk, der ville få Taiwans litterære kredse til at bryde ud i sang. Væsentligt bedre end forventet.
- Alt i alt et rigtig godt sted at spise stegt flæsk.
- Pandekagerne var gode og virkede meget hjemmelavede. Derimod var teen kold allerede ved serveringen. Alt i alt et besøg langt over gennemsnittet, hvor de små "fejl" der var derfor står tydeligere frem.